Claus Meyer har i sommerens løb lavet mad i en lille håndlavet portugisisk terrakottaovn og blev begejstret.
Jeg anskaffede mig før sommerferien en lille håndlavet terrakottaovn. Jeg havde ladet mig fortælle at den på 45 minutter ville kunne nå en temperatur på 400 grader og at den kun ville tabe ca 100 grader de næste 45 minutter. Man ville kunne lave pizzaer til hele vejen i brændefyret stenovn –eller for den sags skyld bage et brød, ovnstege grøntsager eller snildt tilberede en lammebov. Mine tanker gik tilbage til mit første besøg på The River Cafe i London der blev berømte ikke kun for deres guddommelige chokoladekage men nok så meget for deres kæmpemæssige træfyrede stenovn.
Bålet fængede virkelig godt og der følger en lille kost med med bløde stålhår så man kan feje smågløder væk fra den side af ovnen hvor man tilbereder sin mad (jeg vil tro, man også kunne vælge at feje alle gløderne ud, men vi ville gerne have max. varme på længst mulig tid). Jeg havde instrueret vores store dreng Valdemar(18) i at rulle pizzadejen MEGET tyndt ud – ikke kun på grund af ovnen men fordi det giver de bedste pizzaer i almindelighed. Teknikken her er at du lægger et viskestykke udover en skål der er vendt på hovedet herefter trækker du den i forvejen fint udrullede dej udover klædet, så bliver den meget tynd, næsten transparent, uden at gå i stykker. Vi lavede både nogle klassiske tomatpizzaer og et par hvide pizzaer (kartofler, skinke, moozarella). Det tog omkring halvandet minut at bage hver pizza og de skulle – på grund af bålet – drejes en halv gang rundt undervejs.
Valdemar styrede bagningen og mine fire tøser spiste alle pizzaerne på nær en mens jeg var i gang med hovedretten inde i køkkenet. Da jeg sammen med Valdemar satte tænderne i den sidste pizza smagte den af sommerlykke. Valdemars smil, solskin, en lille bitte smule røg fra træet, det gode mel, den sprøde bund, det lækre fyld…..Jeg glæder mig til næste projekt i ovnen. Kuglegrillen har fået seriøs konkurrence.
Claus Meyer
Som medlem af Madklubben, har du nu mulighed for at købe en ovn til en gunstig pris i september måned. For kr. 5.200 vil du udover en Bikuben 70 ovn få et ovn-sæt med gratis.
Køb ovnen her (oplys din mailadresse ved bestilling samt at du er medlem af Meyers Madklub)


