Claus Meyer har i 25 år gennem madpolitisk virksomhed, foredrag, deltagelse i den offentlige maddebat og gennem sine tv-programmer, kogebøger og sit entreprenørskab arbejdet for at højne kvaliteten af den danske madkultur.
CLAUS MEYER
CV - den lange version

GASTRONOMISK IVÆRKSÆTTER
UDDANNELSE
Claus Meyer er født den 27. december 1963 i Nykøbing-Falster. Han blev matematisk student i 1983 fra Nykøbing-Falster Katedralskole, og efter et år i huset i Frankrig tog han til København, hvor han i 1991 færdiggjorde cand.merc. international (SPRØK) med speciale i opstart og udvikling af virksomheder.
MEYER GRUPPEN
Meyer Gruppen tæller i dag virksomhederne Meyers Køkken, Meyers Deli, Meyers Madhus, Meyerfood, Meyer Kantiner, Meyers Bageri, Nordhavn Eddikebryggeri, Meyer Consulting, Hotel Saxkjøbing og Frugt fra Lilleø.
I 1999 slog Claus Meyer dørene op for Meyers Madhus på Nørrebrogade, der tilbyder kogekurser, gastronomiske oplevelser, inspiration og uddannelse til såvel børn og voksne som til professionelle. Teambuildings, forkælelsesophold og kogekurser forgår bl.a. i Meyers Madhus i hjertet af København, på Norra Mosshult i Sverige og på Lilleø.
Vi kalder vores kantinekoncept: SPIS IGENNEM - NÅR VELSMAG MØDER SUNDHED
Sommeren 2006 købte Claus Meyer Hotel Saxkjøbing på Lolland-Falster sammen med kokkene Erwin Lauterbach og Carl Jones. Hotellet tilbyder forkælelsesophold for private, konference- og mødefaciliteter for virksomheder og en restaurant, der serverer rustik mad baseret på lokale råvarer. Claus Meyer er i dag eneejer af hotellet.
SØSTERVIRKSOMHEDER OG ØVRIGE KARRIERE
- I perioden 1991-1999 var Claus Meyer DR1’s huskok i programmet Meyers Køkken.
- I 1995 stiftede han sammen med Søren Sylvest Chokolade Compagniet, der har det skandinaviske agentur for den franske chokolade Valrhôna. De udviklede i 1996 enkeltfarmskaffemærket Estate Coffee. I 2000 åbnede Estate Coffee kaffe- og chokoladebar på Gl. Kongevej i København, og i 2005 etablerede de deres helt eget kafferisteri i Valby under navnet Copenhagen Roasters.
- I samarbejde med partneren Mette Martinussen iscenesatte Claus Meyer i 1998 det teateragtige restaurantprojekt Ester & Soja i den nu nedlagte sojakagefabrik.
- I begyndelsen af 2003 bistod han Anders Kissmeyer med udviklingen og etableringen af Nørrebro Bryghus.
- November 2003 etablerede Claus Meyer gourmetrestauranten Noma i samarbejde med partner og køkkenchef Rene Redzepi. Blot halvandet år efter åbningen modtog noma en stjerne i Michelin Guiden, to år senere blev det til to Michelin stjerner. I 2010 og 2011 blev Noma kåret som den bedste restaurant i verden af Restaurant Magazine.
-
Claus Meyer gjorde comeback som tv-kok på DR1 maj 2007 i det nordiske mad- og rejseprogram Mad i Norden - Smag på Danmark - med Meyer. Sideløbende med den danske udsending lanceredes en engelsk version af tv-programmerne under titlen New Scandinavian Cooking . Programrækken udsendtes i ca. 60 forskellige lande verden over og er blevet set af op imod 100 mio. seere. I 2010 blev Claus Meyer vært for TV programmet Jagten på den Nordiske Smag.
-
Etablerer i juni 2008 NordicFoodLab sammen med René Redzepi. Et 100% non profit madlaboratorium, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet til det nordiske køkken.
-
Forskningsleder på arbejdspakke 1 (måltidspakken) under OPUS - optimal trivsel, uvikling og sundhed for danske børn gennem en sund ny nordisk kost. Et 5-årigt forskningsprojekt under KU LIFE og NordeaFonden, som skal øge børnesundheden herhjemme. OPUS er finansieret af Nordea Fonden med 100 millioner kroner. Meyers Madhus driver arbejdspakke 1 for en bevilling på 5 mio.
BESTYRELSESPOSTER, PRISER OG UDNÆVNELSER
- Claus Meyer har i perioden 1991-1999 været formand for den danske afdeling af den internationale kokkeforening Eurotoques.
- Medstifter af Chokoladeselskabet, 1992.
- Initiativtager til Kaffeselskabet, 1995.
-
Medlem af Det danske Gastronomiske Akademi, 1992.
-
Modtog i 1993 sammen med Helle Brønnum Carlsen Danske Madpublicisters Pris for initiativet til Smagens Dag.
- Fik Grøntsagsprisen, 1994.
- Modtog Kaffeprisen indstiftet af Kaffe- og The-importørerne i Danmark, 1995.
- Modtog Landbrugets Kulturpris, 2000.
-
Medlem af Undervisningsministeriets Musiske Udvalg, der blev nedsat under Fødevareministeriet i 1998-2000 for at etablere en mærkningsordning for kvalitetsfødevarer.
-
Blev i november 2000 udpeget af Fødevareminister Ritt Bjerregaard til formand for Rådet for Bedre Madkvalitet. Rådet blev nedlagt ved regeringsskiftet i 2002.
-
Initiativtager til Nordisk Køkken Symposium, der i 2004 samlede opiniondannere fra hele verden til diskussioner om det nordiske køkkens muligheder og potentialet for udvikling af industrierne omkring det.
-
Kåret til Årets Frugtavler, 2004, for med etableringen af varemærket Frugt fra Lilleø at have skabt et brand med en god historie, hvilket betyder, at der kan sælges kvalitetsprodukter til en god pris, og videre at have taget initiativ til at lancere en række spændende produkter, der kan skabe nye muligheder for danske frugtavlere.
- Fik i 2006 Danske Ølentusiasters Ølpris for at have været forgangsmand for kombinationen af øl og mad - og ikke mindst øl i mad.
-
Udnævnt til adjungeret professor på den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, januar 2006 (5-årigt professorat). Havde siden 2005 fungeret som ekstern lektor samme sted og etablerede i 2004, sammen med professor Thorvald Pedersen, en studiekreds for landets førende kokke i Molekylær Gastronomi.
-
Medlem af styregruppen under Ny Nordisk Ministerråd siden 2006.
-
Juni 2007 blev Claus Meyer medlem af Lolland Falster Alliancens bestyrelse.
-
Modtager HBH Fondens Markedsføringspris 2007 for konstant gastronomisk og personlig innovation.
-
Formand for Iværksætterambassadørkorps under Selvstændighedsfonden - Young Enterprise siden 2009.
-
Tildelt Ejler Jørgensen Prisen 2009, som hvert år gives til en "professionel udøver af bordets glæder i Danmark, der med sin personlighed og skabeevne i væsentlig grad har bidraget til det pågældende steds kvalitet og atmosfære, værdsat af gæster såvel medarbejdere".
-
Udvalgsmedlem i MadExperimentariet under Fødevareministeriet siden 2009.
-
Modtager - sammen med René Redzepi, Noma - Kokkenes Kok prisen 2010.
-
Udnævnes 'Årtiets Københavner' af AOK i 2010 - samtidig vinder Meyers Deli prisen som Byens Bedste Deli.
-
Meyer Kantiner får Kantineprisen 2010 af Landbrug & Fødevare.
-
Nomineret til Årets Leder af Ledernes Hovedorganisation
-
Vinder prisen som Årets Ejerleder 2010 i Region Hovedstaden for Meyer Kantiner
-
Ridder af Dannebrogsordenen 2010
ØVRIGE MERITTER
- Kogebogsforfatter
-
Div. kronikker og debatindlæg
-
Ca. 700 foredrag om madkvalitet og beslægtede emner siden 1990
-
Underviser på Landbohøjskolen København
-
Deltagelse i diverse madpolitiske debatter
-
Iscenesættelse af og deltager i forskningssamarbejde mellem Meyers Madhus og Arne Astrup/FHE
-
Medskribent på Lærebog for Human Ernæring
-
Initiativtager til Årets Gericke (tidligere Årets Ret) 1999
- Rådgiver for flere større danske virksomheder i spørgsmål omkring produktudvikling og kvalitet
-
Medlem Klub 100, Dansk Røde Kors siden 2004
-
Initiativtager til Sydhavsøernes Frugtfestival 2007
-
Muse for Amager Fælles Skole
-
Fair Trade Landsholdet 2009
-
Adj. professor i Fødevarevidenskab på KU Life
-
Ph.d. vejleder
-
Censorbeskikkelse på cand.negot.-uddannelsen i Turisme og Oplevelsesøkonomi i faget ”madkultur og gastronomi” ved CBS 2010
FAMILIE OG FRITID
Claus Meyer er gift med Christina Meyer Bengtsson, grafisk designer. Sammen har de tre døtre, og Christina har en søn fra tidligere ægteskab.
I sin fritid elsker Claus Meyer at dyrke sport, men han er også en passioneret tilskuer med stor forkærlighed for dansk kvindehåndbold, det danske fodboldlandshold og helt specifikt Nykøbing Falster Alliancen, hvor han er aktiv i klubbens erhvervsforening og medlem af bestyrelsen. I tidernes morgen var han badmintontræner for så forskelligartede klubber som Tingsted, Toreby Grænge og det franske mesterhold Racing Club de France... og så er han indehaver af danmarksrekorden i uophørte oprykninger, som træner for badminton 1. holdet i Sundby KFUM i midtfirserne.
Endelig er han tidligere Lolland-Falster mester i både bordtennis, badminton, tennis og skak.
Claus Meyer spiller i dag herresingle i badminton på ABC’s veteranhold i eliterækken og herresingle på KTK’s ungveteranhold i tennis. Han deltager årligt i Vasaloppet i Sverige (90 km langrend), hara løbet 20 halv maratons og løb sin første og hidtil eneste maraton i Berlin, 2004.
FOR YDERLIGERE INFORMATION
Kattegatvej 53
2100 København Ø
Tlf. +45 33 24 37 06
E-mail: kontakt@meyersmad.dk
Hjemmeside: www.clausmeyer.dk


