Faglige engagementer

Områder hvor jeg har sat noget igang

Siden jeg som 20-årig, netop hjemvendt fra et ophold 15 måneder i Frankrig, skrev mine første artikler om mad i Politiken, har jeg haft et stærkt ønske om at udvikle kvaliteterne i den danske madkultur. Jeg har, siden jeg var knægt, troet på, at hvis jeg forklarede uhyrlighederne i et sprog, der ikke var til at tage fejl af, men også konstruktivt anviste bedre måder at gribe tingende an på, så ville det lykkedes før eller siden, at forbedre den måde vi producerer mad på, ambitionerne bag forædlingen af vores fødevarer, og måden vi forbruger og iscenesætter vores måltider. Der var nok at tage fat på i 1983, og det er der sådan set stadig.

 
Jeg anser mig for mig at være forholdsvis velorienteret om mange forskellige madrelaterede problemstillinger, det er jo mit fagområde. Og så er der nogle områder, hvor jeg har engageret mig i dybden, typisk fordi problemerne eller mulighederne har skreget til himlen, og fordi timingen har været ideel. Her har jeg så typisk haft skrevet en kronik, en bog, indledt nye samarbejder med andre mennesker, holdt foredrag, deltaget i debatter, indkaldt til en konference eller et symposium eller ligefrem startet en ny virksomhed.
 
Mine væsentligste faglige engagementer kan du læse om her.
  • Tip en ven
  • Print
Claus Meyer Logo

Luk

Meyers| Kattegatvej 53 2100 København Ø
Dwarf