Claus Meyers åbnede sit første bageri i Jægersborggade på Nørrebro i 2010. På en beliggenhed de fleste betegnede som urealistisk og på et meget beskedent areal. Succesen var dog så stor, at han året efter overtog Bo Bechs 100 kvadratmeter store bageri i Store Kongensgade, byggede om og åbnede dørene for bageri nummer to.
Meyers Bagerier er et arbejdende værksted, hvor der bages og males mel dagen igennem. Råvaren er altid økologisk, og kornet dyrkes i Norden, primært på samarbejdspartneren Per Grupes marker ved Mørdrupgaard.
Bagerbutikken kan blandt andet friste med friskbagte ølandshvedebrød, mørkebrune rugbrød, syndige tebirkes, Meyers legendariske kanelsnurrer, smørbagte croissanter og lækkerier med Valhrona chokolade.
Du kan hente dit daglige brød hver morgen fra kl. 7 og også forkæle din hjemmebagning med friskmalet mel og flere forskellige slags surdej.
I bageriet får du ikke kun brød og andet bagværk, men også gode tips – og du kan holde dig opdateret med de nyeste bagekurser i Meyers Madhus. (Dem kan du også se her).
Se vores smiley rapporter HER


