Mel & Surdej

Surdej

Et overflødighedshorn af godartede bakterier
Surdej har næst efter melet størst betydning for brødets smag og konsistens, det giver en fantastisk krumme og frembringer kornets smag i brødet.
Surdejen tilfører brødet mælkesyrerbakterier, som fremmer kroppens optagelse af kornets næringsstoffer.
Den opbevares uden for køl i en uge, hvorefter den spædes op ved, at kassere halvdelen og tilføje samme mængde mel og vand (2,5 dl vand, 35g økologisk ølandshvedemel, 20g økologisk rugmel og 20g økologisk grahamsmel). Når der bruges af surdejen spædes den ligeledes op med samme mængde vand og mel, som man har brugt. På den måde kan surdejen følge dig resten af livet.
Surdejen er ikke en erstaning for gær, men gør det muligt at bruge langt mindre gær, hvis koldhævning anvendes (ofte op til et døgns hævetid). F.eks. bruges der kun 1g gær til et ølandshvedebrød. Vi bruger en tiendedel af den gær, som anvendes hos en traditionel dansk bager og det er blandt andet derfor, vi har byens mest smagfulde brød!
Vores surdej består af økologisk rugmel, grahamsmel, hvedemel og vand.
 
Ølandshvedemel 
Fremtidens brød bages med fortidens mel
Økologisk mel er bedst, fordi det er stenkværnsformalet og derfor indeholder kim og skaldele. Kim og skaldele er det, der indeholder alle de gode næringsstoffer og det giver desuden brødet en mere fyldig og karakterfuld sødme.
Økologisk ølandshvedemel er en "ny" gammel kornsort fundet i Nordisk Genbank og udmærker sig ved et højere protein- og glutenindhold end almindelig hvedemel. Ølandshvedebrød er derfor kernesundt, selvom det er lyst og uden kerner.
Kan blandes med almindelig hvedemel.
Skal helst anvendes inden for 2 måneder - frisk mel er altid bedst!
 
Brændt maltmel
Det brune pift
Malt kendes bdst fra ølbrygning, men kan tilsættes det meste brød. Det  egner sig dog særlig godt til mørke dejtyper som f.eks. rugbrød.
Der bruges ca. 1 spsk. til en normal dejportion (ca. 1 kg. mel ud over maltmelet). Holdbarheden er ca. 1/2 år.
Maltmel kan også med fordel anvendes som krydderi i desserter og småkager.
 
Mel og surdej kan købes i Meyers Bagerier og Meyers Deli
 
Se vores smiley rapporter HER 
  • Tip en ven
  • Print
Claus Meyer Logo


Luk

Meyers| Kattegatvej 53 2100 København Ø
Dwarf