Vores bedste hotdog-opskrift

Billede

Vores bedste hotdog-opskrift


4 stk.


4 hjemmebagte hotdogbrød

4 gode pølser

hjemmelavet tomatketchup

rørt sennep

1 skalotteløg

½ bundt purløg

2 spsk. olivenolie


Flæk brødene, og smør med olivenolie. Grill brødene på en varm grill eller grill-pande, til de bliver let brankede og sprøde. Tag brødene af varmen, og smør dem med sennep.

Læg de stegte eller grillede pølser ind i brødene, kom tomatketchup, fine ringe af skalotteløg og fintskåret purløg på toppen. Server hotdoggen med det samme, så brød og pølser er varme og sprøde.


Sådan en hotdog de luxe kan du godt være bekendt at servere som hovedret, til frokost eller som fyrstelig natmad.


Hotdogbrød


Ca. 25 stk.


2 kg fint hvedemel

1 l vand

50 g gær

180 g sukker

20 g salt

2 æg

150 g smør


Rør gær, sukker og salt ud i vandet. Tilsæt mel lidt efter lidt. Når ca. halvdelen af melet er tilsat, æltes æg og smeltet smør i. Tilsæt resten af melet, ælt dejen godt igennem og lad den hæve lunt i 15-20 minutter.


Form pølsebrødene, ca. 120 g pr. brød – og lad dem hæve, til de bliver lette og luftige. Størrelsen på brødene kan du variereafhængig af den pølse, du har tænkt dig at servere dem med!


Bag pølsebrødene ved 200 grader i 12-14 min. Brødene skal være lysebrune, når de kommer ud, da de skalkunne tåle at blive varmet igen inden spisning.


Rørt sennep


2/3 sennep1/3

akaciehonning

Lidt plukket timian

Lidt knust allehånde


Rør alle ingredienserne sammen.


Hjemmelavet tomatketchup


1 løg

1 hvidløg

1 spsk. olivenolie

40 g rørsukker

1 stjerneanis

1 tsk. karryhavsalt og friskkværnet peber

500 g tomater

½ dl æbleeddike


Skræl og snit løg og hvidløg - du behøver ikke at bekymre dig om hvor fint, da ketchuppen skal blendes til sidst. Sauter løgene let i olivenolie. Tilsæt sukker, stjerneanis, karry, salt og peber, og lad løgene karamellisere i sukkeret. Skær tomaterne i grove tern, og kom dem ned til løgene i gryden sammen med eddike. Lad det hele koge på svag varme ica. 45 min., til du har en tæt kompot.


Blend tomatkompotten til en glat puré, og sigt den igennem en fintmasket sigte (brug evt. en ske til at mase puréen igennem med). Hæld ketchuppen i en skål, og afkøl den. Hvis du ikke skal bruge ketchuppen med det samme, så hæld den i et skoldet syltetøjsglas, og opbevar den i køleskabet, hvor den kan holde sig i 50-60 dage, hvis den er uåbnet, og 10-15 dage, hvis du har åbnet den.


Find flere lækre grill-opskrifter og god grillinspiration i magasinet MEYERS.


  • Tip en ven
  • Print
Claus Meyer Logo


Luk

Meyers| Kattegatvej 53 2100 København Ø
Dwarf