Har du problemer med at læse nyhedsbrevet - klik her
Claus Meyer Logo

04.02.12

TAG MED TIL FRUGTFESTIVAL DEN KOMMENDE WEEKEND I SAKSKØBING. MØD ADAM PRICE, FØDEVAREMINISTER HENRIK HØEGH, LARS HJORTSHØJ, MADS REFSLUND OG CLAUS MEYER



Billede
Billede

04.02.12

Frugtfestival i Sakskøbing weekenden 17. – 18. september

Markedsplads, madboder, mere end 60 stande, kogeØ med kendte kokke, prestigefyldt kampspisning blandt sultne kamphaner, frugtavlerfestmiddag, masser af børneaktiviteter, biavl og træpodning, frugtdoktor, spisetelt, udendørs stenovnsbageri og meget andet
 
Kære venner.
 
Der står september i kalenderen, og ud over den koncentrerede sensommerduft af jord, bær, frugter og svampe, er det også tid for den årligt tilbagevendende Frugtfestival i Sakskøbing, der hvert år vokser sig større og saftigere.
 
Det er fjerde gang, vi omdanner den gamle købstad på Lolland til et veritabelt orgie af frugter, forædlede frugtprodukter og stærkt underholdende mad-events, og gør os klar til at modtage henved 20.000 besøgende.
 
I år glæder jeg mig særligt til at være dommer ved en frugtkampspisning med deltagelse af blandt andre Lars Hjortshøj, Adam Price, Arne Astrup og Borgmester John Brædder.
 
Rundt om sydhavsøernes kogeØ vil kogekoner og kokke fra hele landet give smagsprøver på deres kogekunst og yndlingsretter med frugt. I år kan man bl.a. møde Adam Price, kokken Mads Refslund, ismejerist Birgitte Blands Søndergaard, eddikemester Andreas Harder, madaktivist Nethe Plenge, musiker og kok Peter Abrahamsen og undertegnede i duet med Arne Astrup.
 
Måske ses vi!
 
Claus Meyer

Se hele det omfattende program her

Billede
Billede

Billede


Bjarke Ingels i Samtalekøkkenet

Vores superarkitekt Bjarke Ingels får 27. september byggeforbud i et par timer af Claus Meyer, når han gæster Samtalekøkkenet. Der bliver højt til loftet, boret dybt, drømt udover grænserne og serveret lidt til halsen og maven

Læs mere og se menu her

Billede