23.02.12
Folkekøkken med RADIO på Hotel Saxkjøbing.
Kære venner.
Fantastiske grøntsager fra markerne ved Grantoftegaard og en stålsat præstation af mine partnere Jesper Kirketerp og Rasmus Kliim har skaffet fulde huse og fornemme anmeldelser til vores nye restaurant, RADIO.
Lørdag 28. januar kl. 18.30 har du mulighed for at springe køen over og opleve RADIO på slap line, når køkkenchef Rasmus Kliim sætter kursen mod Lolland for at lave Folkekøkken på Hotel Saxkjøbing.
Sammen med hotellets personale vil Rasmus denne aften lave en helt særlig menu, der er udviklet specielt til lejligheden, og som både afspejler køkkenet på RADIO og Lollands spisekammer.
Måske ses vi.
Claus
MENU
• Skorzonerødder og brændt hvidløg
• Laks, tang og rødbeder
• Jomfruhummerskum, løg med løg
• Kalvespidsbryst, kål, selleri og cremet korn
• Æble, sød kage, kærnemælk og sukkerroe
Pris DKK 695 inkl. mad, vin, vand samt kaffe/the.
Samme arrangement inkl. overnatning og morgen¬bord DKK 1150 (pr. person i dobbeltværelse). Tilmelding hos Hotel Saxkjøbing per mail: kontakt@hotel-saxkjobing.dk eller telefon 5470 4039.





