De seneste dage har der været skrevet og talt en del om salt i brød – både i artikler i Politiken samt på tv.

 

POLITIKEN ARTIKLERNE:

 

Jeg var i går en sjettedel af en international jury, der på Mauritius skulle uddele det prestigefyldte sejrstrofæ ved Bernard Loiseau Culinary Festival.

 

For syvende år i træk har seks europæiske kokke - alle med en stjerne i Guide Michelin - rejst til Det Indiske Ocean for at dyste om trofæet - til minde og ære om den tre-stjernede, franske kok Bernard Loiseau.

 

For femte gang var der dansk deltagelse, og for første gang er det en dansker, som modtager trofæet. David Johansen, Restaurant Kokkeriet i København, har nemlig i hård konkurrence med fem andre stjernekokke vundet prisen.

 

Det har været en turbulent tid i pressen de seneste uger.

 

Der er blevet sat spørgsmålstegn ved mit valg om at gå ind i arbejdet med resocialisering af mennesker, der har begået en kriminel handling og som enten har udstået deres straf eller som er i færd med det. Og i fredags blev vi også konfronteret med sagen om manglende overenskomst i vores bagerier.

 

Jeg havde aldrig forestillet mig, at et oprigtigt ønske om at hjælpe dømte ud af kriminalitet, så de ikke i fremtiden skaber nye ofre, kunne afstedkomme så voldsomme reaktioner. Men da jeg en mandag morgen i forrige uge vågnede op i Bolivia, hvor jeg var på rejse med min familie, var det til en telefon og computer fyldt med beskeder, der startede sådan her:

 

 

Martin Borch - læs uopfordret ansøgning HER

Martin Borch - Læs CV her

 

Og selvom det lige nu ser særdeles vanskeligt ud at nå til enighed på makropolitisk plan, kan vi glæde os over, at der hos et stadig større udsnit af verdens befolkning sker noget rigtig interessant lige nu inden for noget så dagligdags og allemandsagtigt som madlavning.

 

Madlavning er faktisk ikke så tosset et sted at starte, når det handler om klimaet. Det er område, hvor vi alle nemt kan handle, og vores måltidsvaner fylder enormt i det samlede klimaregnskab. Et kilooksekød, for eksempel, udleder lige så meget CO2 som 100 kilometers kørsel i bil.

 

 

I denne søde kagetid får du lige lidt inspiration til steder, hvor du helt sikkert kan finde lækre kager. Nogle af stederne ligger lige rundt om hjørnet - eller deromkring - og andre af stederne kan du glæde dig til at besøge, hvis du en dag skal besøge Paris.

 

Jeg har endnu ikke været forbi selv, men flere af de kageconnaisseurer, jeg selv har respekt for, har besøgt Lækkerier i Borgergade. Her huserer John Lesley, tidligere køkkenchef på Era Ora filialen Aquamarina, og han laver efter sigende fantastiske kager.

 

Besøg også Mette Blomsterbergs lille labre kagebutik i Grønnegade - kun et stenkast fra Lækkerier. Udvalget i montren skifter efter årstidens råvarer, og alt hvad Mette laver er knivskarpt.

 

Jeg havde gennem årene hørt en masse om den økologiske bonde, Per Grupe, kornets Robin Hood :-).

 

Jeg havde hørt om hans prisværdige indsats for, i samarbejde med Nordisk Genbank, at finde frem til gamle kornsorter med særlige smags- og bageegenskaber, og om hans enestående arbejde med at opformere disse sorter til glæde for landets mest ambitiøse møllere og kornfolk. Jeg havde beundret Per på afstand, men vores veje krydsedes først, da jeg i 2009 skulle være vært på Smagen af Norden og hvor Per endte med at spille hovedrollen i det program, der handlede om kornet, grundlaget for den moderne civilisation.

Jeg er Lollik i mit hjerte, men jeg har boet på Frederiksberg de sidste 25 år. Jeg regnede ud i morges, at jeg på mine ugentlige løbeture har løbet ca. 7500 gange forbi slottet her. Som middelalderens hekse har jeg plukket ramsløg og løgkarse hvert forår i Søndermarken. Jeg har stået på skøjter med mine piger hver vinter på Frederiksberg runddel, siden skøjtebanens etablering i 1999. De hvide og kolde dage har jeg haft den glæde tidligt om morgenen at stå på langrendsski på kanalerne i haven. Jeg har overlevet en enkelt tur på rulleski ned ad den stejle bakke ved iskiosken, og så er jeg vist den eneste, der nogensinde der har slået sig selv bevidstløs i haven gennem offensiv kælkning.

 

Hvis nogen så kan svinge sig op til at kalde det vi har gang i nationalfascistisk/nazistisk, så må det lægge en tung dæmper på ethvert forsøg på at misbruge NNK til at tjene afsindige ideologiske interesser, eller skamløst at kapitalisere på NNK’s kommercielle potentiale. På den måde tjener Ulla Holms kronik i virkeligheden, om end utilsigtet, den ædle sag at beskytte NNK imod utidige overgreb fra samfundets klassiske magtbastioner og det skal hun have en stor tak for. Kronikken får således det bedste frem i os alle.

 

Claus.

 

Så jeg vil gerne af hjertet takke Grønlykkerne for denne overskudsagtige hilsen i Løgismoses nyhedsbrev, som du kan læse her.

 

Lad mig så også ved denne lejlighed sige, at jeg altid er blevet modtaget med åbne arme af familien.

 

Sven Grønlykke, der nu desværre er gået bort, lod mig for mere end 20 år siden, da jeg skulle lave min allerførste kogebog, både bo og fotografere på Løgismose slot. Vi spiste middag sammen flere gange, og han var med sin ro, sin visdom, humor, gastronomiske kompromisløshed og fandenivoldskhed et menneske, jeg hurtigt kom til at beundre dybt. Jeg var dengang en bonderøv fra landet – det er jeg stadig – men jeg blev inviteret på Falsled Kro at spise. Et sted jeg ikke engang kom i mine drømme og den oplevelse slog fuldstændigt benene væk under mig. Også gavmildheden i sig selv. Og Fyn.

 

Siden lærte jeg især Mikael men også Jakob, Jeppe og Maria, og senere Christian at kende. Dybt forskellige søskende men alle mennesker af en helt enestående støbning, hvilket de fleste madelskende danskere efterhånden har opdaget i dag. Jeg ville ikke være blevet den jeg blev uden at have mødt Grønlykkerne. Det samme gælder dansk madkultur.

 

Jeg får besøg af af Chad Robertson, en af klodens mest indflydelserrige bagere. Hans håndværk frembringer det mest udtryksfulde og ægte surdejsbrød, jeg nogensinde har smagt. Chad Robertson er frontløberen for bølgen af mikrobagerier i USA, han er manden bag kultbageriet Tartine Bakery og forfatter til bestselleren Tartine Bread.

 

Til sommer får Danmark en ny festival for mad og gastronomi. Det bliver en årligt tilbagevendende begivenhed, der skal udforske råvarerne, styrke fællesskabet omkring maden og måltidet og fejre det gastronomiske momentum i vores region.
 
På MAD’s (udtales på engelsk) festivalplads på Refshaleøen vil du kunne møde kokke fra hele verden, spise i gadekøkkenerne, tale med en række af Danmarks mest ambitiøse bønder, opleve græssende dyr og handle fødevarer af høj kvalitet. Størrelsen på frugt- og grøntmarkedet, med både vilde og dyrkede afgrøder fra hav, skov, mark og strand, vil ikke være set magen til tidligere i Nordeuropa. Viden om emner som jordkvalitet, plantevækst, hø og kompost vil blive formidlet, som det aldrig er sket før. Der vil være workshops, installationer, demonstrationer og madforedrag - alt sammen drevet af de ildsjæle, producenter og eksperter, der står bag nogle af de bedste oplevelser med mad i vores del af verden.
 
Planteriget bliver temaet for denne første udgave af MAD Foodcamp, der udover hvad der vil foregå på selve festivalpladsen, også består af et internationalt symposium, hvor kapaciteter fra hele verden, heriblandt en række af klodens dygtigste kokke, mødes over to døgn omkring en vegetabilsk dagsorden.
 
MAD Foodcamp skal være en udendørs fest for vores mad og menneskene bag, men vi gør det ikke kun for sjov. Vi håber at den fest vi sætter i scene kan styrke samhørighedsfølelsen på tværs af kulturer og regioner og give det enkelte menneske en følelse af indflydelse og medansvar i forhold til madproduktionen i Danmark. Vi skal genskabe forbindelsen til naturen gennem måltidet og vi skal bygge bro mellem sundhed og velsmag for at skabe bedre liv. Rene Redzepi og jeg har været i gang i to år, og har arbejdet hårdt for at realisere festivalen de sidste seks måneder. Vi vinder ikke en festivalpris for udførelsen af MAD 11, men vi håber, at MAD Foodcamp en dag kan blive for maden, hvad Roskilde Festival er for musikken.

 

Mange hilsener

 

Claus

 

 

Tænketanken ”Fremtidens Danmark” mødte mandag 7/3 for første gang offentligheden i en tætpakket sal i den Sorte Diamant. 600 mennesker var mødt frem. Repræsentanter for toneangivende medier, virksomheder og organisationer, men også en masse mennesker i alle aldre, hvoraf mange, at dømme efter de afstemninger, der blev foretaget i løbet af formiddagen, ønskede sig noget andet af den politiske debat. Herunder en appellerende ramme selv at kunne bidrage i.

Riverrafting, tigerpetting og vidunderlig mad ...

 

 

 

Klokken nærmer sig 17, vi har nu kæmpet køerne ned på 15 meter. Der er supergod stemning….

 

Per er bonde, og et af de mest kompetente mennesker, jeg nogensinde har mødt. Han arbejder med gamle nordiske kornsorter og er manden, vi kan takke for spelt, emmer, svedjerug og ølandshvedens renæssance. Han er sådan set også den direkte årsag til, at Meyers Deli og Bageri er på festivalpladsen i år. Vi er ikke taget herned for at tjene penge, men for at skabe glæde. Madglæde og brødbegejstring.